Kevin Brown: Den danske grundskole har chancen for at vise vejen globalt.
Læreplanerne bør være flydende og stadig i udvikling, men alligevel holder de fleste nationer sig til stift indlejrede kriterier baseret på egne nationale idealer, lyder det fra dagens debattør.
I den seneste debat om indholdet i læreplanerne for folke- og privatskoler manglede den helt overordnede italesættelse af; Hvad er formålet med uddannelse?
Debatten om indholdet i grundskolernes læreplaner har været emnet for regeringer verden over, så længe de har haft beslutningsmagten på dette område. Hvad enten det er som følge af politisk holdning (venstre- eller højreorienteret), et pres fra offentligheden, behovet for at skabe en sammenhængende og effektiv arbejdsstyrke, eller »lade børn være børn«, så har uddannelsespolitik længe været lærernes og politikernes kampplads.
Men hvad er uddannelse for en størrelse? Dette tror jeg er spørgsmålet, der ikke stilles nok!
Lidt god til det hele? Vi diskuterer incitamenter til at blive lærere; hvad vil gøre dem begejstrede for at være i klasseværelset, leverer en lang række nye emner der skal undervises i, frihed til debat, læreres arbejdsmønstre, personaleforhold, politiske holdninger og en række andre spørgsmål, som tilsyneladende konstant er i bevægelse. Men forbereder uddannelse de fremtidige generationer til at være effektive arbejdstagere, der er uddannet til at producere effektivt? Er uddannelse at forberede fremtidige generationer på at være ’gode’ borgere eller udvikle social bevidsthed, så vi oplever mindre forskelsbehandling? Eller er det at udfylde tiden i skolen med emner baseret på historiske holdninger - eller skal det være en blanding af alt: God til lidt af det hele – men ikke rigtig god til noget af det.
Danmark kan gå forrest Hvis Danmark vil føre an indenfor udvikling af læreplaner, burde disse ikke være funderet i lærernes idéer om, hvilke færdigheder og egenskaber eleverne har brug for om 10 eller 20 år. Ej heller i politikernes idéer baseret på sociale præferencer og politiske holdninger, om hvad der er nødvendigt for den fremtidige generation for at få succes. Danmark burde tilstræbe at blive det første land, der bliver enige om en global referenceramme dannet sammen med globale organisationer uden nationalistiske idealer, men baseret på at give studerende færdigheder og evner til at blive fuldt ud globale borgere. Hermed mener jeg borgere, der er i stand til at arbejde på tværs af grænser, kommunikere effektivt på en række forskellige måder, forstå forskelligheder i mennesker, og hvordan dette påvirker processerne, og som kan arbejde effektivt på tværs af grænser med nøglekompetencer og egenskaber, som alle parter efterspørger og værdsætter, uanset hvor de er i verden.
Arbejdslivet er tre gange så langt Fremtidens skoleelever har uden tvivl brug for alle de grundlæggende akademiske fag, men tag et kig på de fremtidige behov, der er fastsat af WEF og OECD i samarbejde med flere store virksomheder – det vil overraske de fleste. Disse organisationer ved, hvad der er brug for i fremtiden, men alligevel søger vi svaret hos dem, der har meget lidt fodfæste i den kommercielle verden, eller hvis idealer ikke centrerer sig om barnet, men om økonomi, politik og meget lidt om at danne en ny fremtid for vores børn.
Et barn er i skole i kun 10 - 11 år, tilføjer man ungdomsuddannelserne så 13 – 14 år, men har et arbejdsliv på yderligere 45 år. De overførbare færdigheder er mere essentielle, faktuel viden er lige ved hånden dagligt, men at bruge den korrekt kræver kognition og metakognition for at gøre den effektiv og brugbar.
Verden ændrer sig Der vil være mange, der ikke vil være enige, dem, der tror, at lande kan stå alene, dem, der mener, at egne værdier er vigtigere, og dem, der simpelthen ikke ønsker forandring. Virkeligheden er dog, at verden ændrer sig med en hidtil uset hastighed, rejser, kommunikation, arbejdsstyrkens smidighed, de stadigt udviklende problemer på klimaområdet, adgang til ressourcer og en stigende velstandskløft vil kun fortsætte med at vokse. Svaret må være ledelsesbaseret uddannelse på globalt plan. Det vil ikke være os, men vores børnebørn, der skal have evnerne til at arbejde sammen om at løse globale problemer, og det starter i skolen.
Hvem er de bedst egnede?
OECD mener, at der er for mange fag i undervisningsplanerne, og at eleverne ikke kan mestre nøglebegreber eller overføre dem på tværs af fag. Vi ved, at færdigheder i system- og designtænkning sammen med problemløsning er væsentlige færdigheder, og ikke kun inden for matematik og naturvidenskab, bør læreplanerne være flydende og stadig i udvikling, men alligevel holder de fleste nationer sig til stift indlejrede kriterier baseret på egne nationale idealer.
Hvis Danmark vil gå forrest i verden, er det nødvendigt at se på, hvilke interessenter, der skal udforme disse læreplaner.
Jeg er enig i, at lærere og politikere skal have en vis indflydelse, men er de – de bedst egnede til at forberede vores børn på en bedre global fremtid?